Hvordan finder man det helt rigtige erhvervslejemål, når man er på udkig efter nye lagerlokaler? Det er et godt spørgsmål, som mange virksomheder stiller sig selv i forbindelse med deres søgen og udvælgelse blandt de mange forskellige muligheder for lagerlokaler i landet.
Men for at gøre udvælgelsesprocessen en smule lettere er der dog en række basale forhold, som enhver virksomhed bør og kan overveje nærmere for at sikre et optimalt valg af nye lokaler.
Opbevaring og sikkerhed
Alt efter hvilken type af virksomhed man driver, vil der være en lang række krav, som lagerlokalet skal opfylde. Det kan både være i forhold til opbevaring af varer, men også i forhold til sikkerhedsforholdene for de ansatte i virksomheden.
Arbejder din virksomhed for eksempel med fødevarer, kan du være sikker på, at lagerlokalerne skal opfylde en masse krav i forbindelse med hygiejne samt temperatur og luftfugtigheden i lokalerne.
Derfor vil det altid være fordelagtigt at lave en grundig gennemgang af lagerlokalets opbevaringsmuligheder og sikkerhedsforhold, da det kan spare dig for en masse uforudsete problemer og udfordringer på den lange bane.
Hvordan er bygningens stand?
Når du lejer lagerlokaler, er du ikke ansvarlig for at vedligeholde bygningen eller driften af den. Men der er altså ingen garanti for, at der ikke kan opstå problemer undervejs. Det kan for eksempel være ved en vandskade, hvilket er en gene, som kan gå ud over dig som lejer, fordi det vil forstyrre driften af din forretning.
Derfor bør du undersøge standen på bygningen og alle installationerne, da det vil minimere risikoen for, at der opstår ærgerlige situationer, du ikke selv er herre over.
For at undgå en masse problemer og tvivlsspørgsmål i forbindelse med lejen af et erhvervslejemål er det altid en klar anbefaling af få helt styr på dine rettigheder og vilkår i lejekontrakten, hvor det i forbindelse med leje af lagerlokaler er erhvervslejeloven, der er gældende.
Hvad med trafik- og parkeringsforholdene?Et sidste råd lyder på at undersøge trafik- og parkeringsforholdene omkring lageret. Kan køretøjer komme tæt på bygningen ved levering og afhentning af varer? Kan man komme hurtigt til og fra lageret? Er der ofte meget trafik i området omkring lagerlokalet, som vil besværliggøre processen? Alt dette kan være yderst vigtige spørgsmål at tage stilling til for din virksomhed. I Aarhus har byrådet de senere år for eksempel gjort en stor indsats for at forbedre trafikforholdene. Derfor er det altid en god idé at tjekke op på forhold som disse, inden du sætter blæk på lejekontrakten.